Ramund Hin Unge Paroles

Ramund gik sig ved salten sá¸strand
der sᥠhan syv já¦tter stande
“Tager jeg Ramund pᥠmin mindste há¥nd
og kaster ham langt fra lande”
“Det gá¸r ikke ene du,” sagde Ramund
“I mᥠkomme alle syv,” sagde Ramund hin unge

Ramund tog til sit dyre svá¦rd
det han kaldte dymlingen rá¸de
Hug han de já¦tter syv med en fá¦rd
at blodet randt dennem til dá¸de
“Der ligger alle syv,” sagde Ramund
“Alt stá¥r jeg her endnu,” sagde Ramund hin unge

Kejseren ud af vinduet sá¥
med angst og sorrigfuld mine
“Hvo er den mand, i gá¥rden mon stá¥
og der sᥠhá¦sselig grine?
“Det er mig, jeg har lyst,” sagde Ramund Skilte han kejseren ved hans liv
at hovedet flá¸j femten mile
“Jeg mente den ej bed,” sagde Ramund
“Dog rinder blodet ned,” sagde Ramund hin unge